Børnehusene |
|
|
|
|
Børnehusene er en døgninstitution under Region Syddanmark for børn og unge i alderen 0 - 18 år med funktionsnedsættelser. Børnene er født med eller har pådraget sig deres fysiske og eller psykiske handicaps, og i en sådan grad, at deres funktionsevne er betydelig og varig nedsat.
Børnene er meget forskellige og med såvel fysisk som psykisk stor spredning i deres individuelle ressourcer og behov. Børnene har alle brug for en individuelt tilrettelagt pleje og behandling, der retter sig mod netop deres vanskeligheder og stimulerer deres udvikling.
En stor del af børnene har brug for hjælp og støtte til alle dagligdagens gøremål - hos nogle af børnene kan der, på sigt, forventes en vis grad af selvhjulpenhed i forhold til flere af dagligdagens gøremål.
Børnehusenes mission er at være det bedste alternativ og supplement til barnets hjem.
Det er vigtigt for os, at alle børn og unge i Børnehusene gives udviklingsmuligheder i trygge, omsorgsfulde og stimulerende rammer.
Vi tror på at udvikling sker gennem livsglæde.
Børnehusene | Lavsenvænget 2 | 5200 Odense V | TLF: 63 11 00 07 | Bornehusene@soc.regionsyddanmark.dk