Én gang årligt samles alle samarbejdspartnere til udarbejdelse eller revidering af barnets handleplan. Første handleplanmøde finder sted senest et år efter barnets indflytning.
Forud for mødet tilsendes skriftlige oplæg fra Børnehusene i form af en personbeskrivelse, indeholdende fysio- og ergoterapeutisk vurdering på barnet samt en evaluering af hidtidige mål og forslag til fremtidige mål.
Faste mødedeltagere er barnets forældre, barnets kontaktperson i Børnehusene, sagsbehandler fra kommunen, repræsentant fra skole/børnehave samt, i videst mulig omfang, en terapeut fra Børneterapien. Derudover kan der, alt efter behovet, være indkaldt en pædagoisk konsulent fra Regionen samt andre konsulenter og samarbejdspartnere.
Hvis den aftalte handleplan i perioden mellem handleplanmøderne findes uhensigtsmæssig eller der sker ændringer i barnetshverdag/liv, vil der blive indkaldt til et ekstraordinært møde, hvor de nødvendige justeringer laves.
Børnehusene | Lavsenvænget 2 | 5200 Odense V | TLF: 63 11 00 07 | Bornehusene@soc.regionsyddanmark.dk