Børnehusene Til Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilFor forældrepilIndskrivning og optagelse

Indskrivning og optagelse

Børnehusene modtager børn fra hele Region Syddanmark.

Optagelse i Børnehusene kan kun ske efter henvisning fra egen kommune, som er den myndighed, der træffer beslutning om anbringelse af børn og unge.

Kommunens sagsbehandler tager herefter kontakt til Regionen, der under hensyntagen til bl.a. institutionens speciale og dens målgruppe, laver en henvendelse til den institution, der matcher bedst i forhold til at kunne løse opgaven. Denne proces tager normalt en måneds tid, men der kan være en vis ventetid, såfremt der ikke på henvendelsestidspunktet er nogen ledig plads i Børnehusene.

Før anbringelsen af barnet/den unge aftales der et indskrivningsmøde, hvor de faste mødedeltagere er barnets/den unges forældre, forstander eller stedfortræder for Børnehusene, sagsbehandler fra kommunen samt evt. afdelingslederen fra huset, hvortil henvisningen er sket samt en pædagogisk konsulent fra Regionen. Derudover kan der, ud fra relevant vurdering, være indkaldt andre konsulenter og/eller samarbejdspartnere.

Tre måneder efter barnets indflytning afholdes et statusmøde, hvor det drøftes, hvordan barnet trives og er faldet til. Faste mødedeltagere er barnets forældre, kontaktperson fra Børnehusene, sagsbehandler, repræsentant fra skole/børnehave samt, i videst muligt omfang, en terapeut fra Børneterapien.


Siden er sidst opdateret 10-4-2012

Børnehusene | Lavsenvænget 2 | 5200 Odense V | TLF: 63 11 00 07 | Bornehusene@soc.regionsyddanmark.dk